Mail: kennel@bellavos.dk - v/ Annette Baand Graavett, Ingelise og Karina Baand

 

News

 

 

• 

 

 

Gode råd til hvalpekøbere

 

Vaccination af hvalpe når de er 12 uger og 4 mdr. gamle – herefter 1 gang årligt

Ormekur til hvalpe når de er ca 4 uger og lige før de bliver afhentet som 8 uger samt efter dyrlægeanvisning

Forhudsbetændelse kan afhjælpes ved at købe brintoverilte 3 % og blande det i forholdet 1-10  - 1 del brintoverilte og 10 dele vand - puttes på vatrundeller og renses.

Løbende øjne kan renses og vedligeholdes med en kraftig blanding af kamillethe. Puttes på en tot vat og renser – gerne flere gange om dagen mens det står på. – Hvis ikke det hjælper kan øjendråber rekvireret ved dyrlægen være en løsning.

Drikke – Hunden skal have rigeligt med vand og de skal som minimum have frisk vand to gange om dagen. Hvis I er usikre på om den får vand nok på de varme dage, er et lille fif at putte lidt A-38 i vandet, så skal de nok drikke.

Kløe – hot spots – Hunden kan i perioder klø sig og måske gnave så der kommer begyndende bare pletter i pelsen. Man kan for at det ikke udvikler sig – i en periode putte lidt lakseolie i lidt A-38 og give hunden det. For at undgå at den gnaver kan man tage en gammel t- shirt og give den på. Ellers søg dyrlæge og få salve til at smøre med.

Flåter – Det er vigtigt at være opmærksom på flåter. Chowen er med deres store pels et godt sted for flåter at gemme sig. Sørg for at få dem fjernet med det samme. Man kan forebygge dette ved i højsæsonen at give dem flåtmiddel 1. gang om mdr. Dette forhandles ved dyrlægen, Kvickly og apoteker. Måske også andre steder. Hvilke de skal have, vil være afhængig af hundens vægt.

En alternativ mulighed er at give lidt hvidløgspulver i lidt A-38 dagligt, så kan man med held begrænse flåterne.

 

Pelspleje – En Chow skal børstes jævnligt for at forebygge at pelsen filter. Især bag ørerne er et af de udsatte steder. Børster man ca 1 gang om ugen, kan man sagtens holde pelsen. Køber man en børste (uden dupper), en karte og en kam, er man dækket godt ind. Børsten i mærket <maison Pearson er rigtig god. Det er vigtigt at hvalpen vænnes til fra start at blive børstet og at den kommer om og ligge på ryggen, så man kan komme til på maven, for ellers bliver det rigtig svært når den bliver voksen. Under poterne er det også nødvendigt at klippe det hår som vokser mellem trædepuderne, så det ikke bliver for langt.

Jeg vil anbefale at chow’en kommer i bad 2 – 3 gange om året og her vil jeg anbefale at man sørger for at vænne den til, at man kan tørre den med en fyntørre, samtidig med at man får den børstet godt i bund.

 

Gåture - Når hvalpen skal til at gå ture, kan det være svært at vide præcist, hvor langt man må gå med den og hvad den kan holde til. Her er en god tommelfingerregel, at for hver uge hvalpen er gammel, må man gå 1 min.

 

Trapper - En hvalp har meget bløde knogler i benene, og det betyder at den ikke må gå og løbe frit på trapper før den er 10 - 11 mdr. gammel.

 

Ringtræning – Det vil være en god idé at gå til ringtræning med hvalpen. Her får den lært at begå sig mellem andre hunde og man får nogle gode råd og fif til at styre sin hund, så man også kan styre den når den bliver stor og tung. Dansk Chow Chow klub og Dansk kennelklub tilbyder ringtræning. Hvor og hvornår kan ses på hjemmesiderne – www.dansk-kennel-klub.dk og www.dcck.dk

 

 

Mad som hvalpene har været vant til at få:

Hvalpepiller: Uniq små hvalpepiller.

Hundemad på dåse med kylling/oksekød, leverpostej, tun eller torskerogn. – Dette moses og blandes med A-38 og evt. hvalpepiller.

Godbider – Hunden har brug for tyggeben for at rense deres tænder. De tyggeben med knuder i enderne, griseører kalunben o.lign. er rigtig gode. Dog vil jeg anbefale at gemme kalunbenene til de bliver lidt ældre. Til hvalpe er de små tynde tyggeben gode. Frolich som kan købes i almindelige dagligvare butikker er gode  - ellers prøv jer lidt frem.

Opskrift på hjemmelavede godbider:

Kog en lever – skær den ud i små stykker – læg det på en bageplade og sæt det i ovnen v/200° til de er hårde. Det er ikke helt lugtfrit – men hunden elsker det. De må dog ikke få ret mange af gangen

Når hunden skal præsenteres for noget nyt mad er det altid en god ide at blande med en lille del A-38, da det er med til at afhjælpe at den får dårlig mave.

Vil man overgå til en anden slags piller end det hunden er vant til, skal man i overgangen altid sørge for, at der blandes en del af de ”gamle” piller med de nye. Dette for at undgå at hunden får dårlig mave.

Uniq hjemmeside – her kan findes nærmeste forhandler  -  www.uniq.dk

 

 

 God fornøjelse med jeres lille Chow Chow hvalp

 Kærlig hilsen Kennel Bellavos – Annette Baand Graavett

 

 

Tips og gode råd